Kombiner mine ydelser med naturen

Sammen med Outdoorpeople tilbyder jeg autentiske vildmarkskurser og teambuilding events, der ikke kun bringer dig tættere på naturen, men også hjælper med at styrke dit team. Alle mine ydelser kan kombineres med Ole Kibsgaard og Per Fischers kompetencer.

Selv er jeg ivrig lystfisker, kajakroer, undervandsjager, skyder med compoundbue og er aktiv i naturen, så tilsammen kan vi skabe et unikt forløb.

Lær at tænde bål fra bunden, snit din egen ske, eller få indsigt i basale overlevelsesevner som at pelse et dyr og bygge et shelter. Vi tilbereder også gourmetmad på bål og synger fællessang omkring flammerne.

Vi kan skræddersy events, der både udfordrer og inspirerer, lige efter jeres behov – og kombinere det med Oles guitar omkring bålet.