Rasmus S. Visby
Det skal fungere i virkeligheden – det kan jeg hjælpe med
Jeg omtales af mange kunder som en schweizerkniv, der har en række unikke spidskompetencer kombineret med en meget bred forståelse for organisationer og ledelse.
Det er resultatet af mange år som leder og konsulent med stor faglig nysgerrighed.
For dig betyder det, at jeg ikke løser opgaven uden blik for de personer I er og den virkelighed min ydelse skal spille sammen med.
Mine kunder beskriver mig som:
Nærværende, anerkendende og lyttende.
Grundig i forberedelsen og fleksibel i processen.
Proces- og innovationsstærk med situationsbestemte greb.
Skaber velfungerende og økonomisk velkørende projekter.
Griber udfordringer med gnist og gejst, der smitter.
Udannelser & Kurser
MBA: Master of Management Development, CBS
Diplomuddannelse i narrativ ledelse, coaching og organisationsudvikling, DISPUK
OPU (Organisationspsykologi), IGA, -2024
Projektledelse: Certificeret i Half Double Agil projektledelse og PRINCE2.
Certificeret i persontypetest: JTI (MBTI) og 15FQ+
Bestyrelsesuddannelse, DTU Board Education
Masterclass i bæredygtighed, strategi og forretningsudvikling, CBS
NABC-innovation (Standford Research Inst.), DR
Kommunikation, videnskabsformidling og ingeniørvidenskab, RUC & DTU.
Erhvervserfaring
Selvstændig konsulent, Visby.dk
Ekstern underviser i diplom og akademiuddannelserne i ledelse hos Københavns Professionshøjskole, Køge Business College & EASJ.
Chefkonsulent, Greve Kommune
Specialkonsulent, Køge Kommune
Redaktionsleder (souschef) for DR's videnskabsredaktion (Eks.: So Ein Ding, Viden Om, Natursyn, Harddisken, Klima & Miljø, Natursyn, Danske Vidundere, Dokumentar m.fl..)
Projektleder og udviklingskonsulent, DR
Videnskabsjournalist i DR, TV-Øresund og DTU's studenter-tv XTV
At gøre en forskel
Det har altid været vigtigt for mig. I DR var det almen dannelse og videnskabelig indsigt. I mine kommunale ansættelser var det demokrati og borgerskab der optog mig. Jeg yder projektstøtte til frivillighedsorganisationen Ingeniører Uden Grænser og giver RABAT til andre NGO’ER.
CO2-neutral mm.
En række bevidste valg og initiativer sikrer, at Visby.dk er mere end CO2-neutral (Verdensmål 13). Fra min tid som redaktør i DR-videnskab, har jeg en skærpet opmærksomhed på at tage dette ansvar. Desuden tænker jeg over at minimere forbrug, nyindkøb og madspild/-type (Verdensmål 12).
Samarbejdspartnere
Jeg er en del af konsulentfællesskabet Hauser32, hvor vi er 22 konsulenter med forskellige spidskompetencer. Jeg kan altid sætte det rette hold – selv til store opgaver. Følgende har jeg et særligt samarbejde med:
Privat bor jeg sammen med min kæreste Tanja og hendes datter Sophie på 11 år. Jeg har desuden to store børn – Mie og Signe. I min fritid er jeg aktiv med vandreture, cykelferie og undervandsjagt. Jeg kombinerer i ny og næ den slags aktiviteter med processer og coaching i verdensfirmaet Visby.dk 🙂