Som en anden stormflod vælter faciliteringsanledningerne ind over kommunerne disse år. Inddragelse af borgerne udkommer i mange udgaver og ambitioner: Fra ren information til konsultation, involvering, samskabelse og videre til fælles ansvar eller ligefrem ansvarsoverdragelse. Eksempelvis i forbindelse med kystsikring. At skabe frugtbare rum med borgere og hinanden kræver mere end fagfaglig indsigt.
Bøger, websites, podcasts og ChatGPT-prompts vælter ud med generiske anbefalinger til mødestyring, facilitering og adfærdspsykologiske tips og tricks. Der er mange veje at gå, deriblandt også nogle I skal undgå. Jeg har beskrevet syv dødssynder herunder, som jeg i særlig grad har for øje, når jeg faciliterer eller hjælper andre dermed.
Læs i artiklen om disse syv dødssynder:
- At springe let henover interessentoverblikket
- Kun at bruge anledningen til præcis det, der er meldt ud
- At holde sig stringent til sit mødedesign, uden plads til slinger
- At komme til tiden og gå til tiden
- At sætte den vigtigste fagspecialist til at facilitere rummet
- At lade de mest ordrige styre mødets retning
- At hyre en ekstern konsulent til at stå for det hele, uden at skabe læring
Et ordsprog lyder ”Et er søkort at forstå, et andet skib at føre”. Man bliver ikke en god facilitator uden øvelse. Det er timerne på gulvet, hvor I prøver facilitering af, der gør forskellen. Giv plads til at afprøve det. Held er, som I ved, når træning og forberedelse møder anledning.